Finanstilsynet var i uge 22 i 2024 på inspektion i Stadil Sparekasse.
Inspektionen var en ordinær inspektion, hvor de væsentligste risikoområder
blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering.

Læs mere her

Som følge Nationalbankens to rentenedsættelser hhv. d. 7. juni 20024 og d. 13. september 2024 på samlet set 0,5% point, så nedsætter sparekassen renterne på indlån pr. 19. oktober 2024.
Alle indlånsrenter nedsættes med 0,5% point.
Du kan således få op til 2,25% i rente af din opsparing.
For børneopsparing, pensioner og andre særlige indlån vil renten være op til 2,00%.
Stadil Sparekasse tilbyder dermed meget attraktive indlånsrenter i forhold til markedet.
Kontakt os allerede idag, for at høre mere om dine muligheder i sparekassen.
Sparekassens rentesatser for indlån kan findes her.

Stadil Sparekasse afholder opstillingsmøde til sparekassens repræsentantskab d. 11. november 2024. Mødet afholdes i Stadil Forsamlingshus.

Tidspunkt og invitation annonceres i løbet af september måned 2024.

Opstillingsberettigede, til sparekassens repræsentantskab, er kunder med en konto med et indestående på DKK 1.000 eller mere pr. d. 1. maj 2024.

Er du interesseret i at høre mere eller ønsker at stille op, så kontakt os gerne herom på info@stadil-sparekasse.dk

 

Sparekassen hæver indlånsrenterne pr. 1. marts 2024.
Du kan nu få op til 2,75% i rente af din opsparing.
For børneopsparing, pensioner og andre særlige indlån hæves renten til 2,50%.
Kontakt os allerede idag, for at høre mere om dine muligheder i sparekassen.
Sparekassens rentesatser for indlån kan findes her.

Nationalbanken har besluttet, at 1000-kronesedlen ikke længere skal være gyldig som betalingsmiddel efter 31. maj 2025. Efter denne dato er det ikke længere muligt at betale med 1000-kronesedler i butikker og til andre personer eller indbetale pengene til en konto i banken.

Læs mere her:

https://www.nationalbanken.dk/da/fremtidens-kontanter?utm_campaign=fremtidenskontanter2023&utm_term=banker

Den seneste tids bevægelser på rentemarkedet, sammenholdt med Nationalbankens seneste renteforhøjelse den 16. juni 2023 på 0,25 % betyder, at renterne i samfundet fortsat er stigende. Vi hæver derfor sparekassen indlånsrenter i intervallet 0,5 – 1,5% pr. 1. august 2023. Rentesatser på enkeltprodukter vil fremgå af hjemmesiden. Sparekassens produkt – indlån med 12 mdrs. opsigelse […]

Nyt produkt – målrettet 1. gangs bilkøbere

STADIL SPAREKASSE tilbyder nu vores yngre kunder et yderst favorabelt billån – renten er 1,50% og der kan laves en fordelagtig aftale på forsikring hos vores samarbejdspartner THISTED FORSIKRING.

Landdistrikterne i sparekassens markedsområde er kraftigt udfordret ift. kollektiv traffik – busforbindelser kører stort set kun på skoledage og -tider. Og slet ikke i ferier og på helligdage. Det gør det rigtig svært for unge mennesker at passe fritidsjob og fritidsinteresser samt umuliggør socialt samvær efter kl. 16 på hverdage og i weekender. Politisk er det en varm kartoffel, men desværre går udviklingen kun én vej og det er ikke i de unges favør.

STADIL SPAREKASSE ser det som sin fornemmeste opgave, at kunne give sit bud på en løsning hertil – baseret på en enkelt erkendelse af, at dette er en opgave der åbenbart skal løses i det private. Vi har derfor i samarbejde med et lokalt forsikringsselskab lavet en samlet pakkeløsning for 1. gangs bilkøberne. Sparekassen tilbyder en fast lav rente og forsikringsselskabet tilbyder en meget konkurrencedygtig præmie på ansvar og kaskodækning med optjening af fuld ancennitet fra dag 1.

Sparekassens betingelserne for dette produkt er som følger:

  • gangs bilkøb af mindre/fornuftig bil der løser et almindeligt transportbehov (uddannelse/job/sport/fritid)
  • Der skal lægges en udbetaling på minimum 15%
  • Bilen må maksimalt være 7 år gammel fra 1. registreringsdato
  • Intet krav om at der skal vælges forsikring hos Thisted Forsikring – kan det gøres billigere og bedre i eget selskab, så kan det fint vælges

Thisted Forsikring’s betingelser for dette produkt er som følger:

  • KM forbrug er sat til 10 – 25.000 km.
  • Selvrisiko fast på 5.000 kr.
  • Dækninger = Ansvar + kasko (yderligere deldækninger kan tilvælges)
  • Krav om køreteknisk kursus – Thisted Forsikring giver et bidrag hertil
  • Krav om førstegangskøb sammenhængende med sparekassens kampagne om 1,5% billån

 

Henvendelse vedr. produkterne kan rettes til Stadil Sparekasse på tlf. 97 48 48 48 att. Janus Vestergaard

Sparekassens repræsentantskab indkaldes hermed til repræsentantskabsmøde d. 30. marts 2023 kl. 19:00 i Stadil Forsamlingshus.

Se vedhæftede indkaldelse.
Indkaldelse_2023

Den seneste tids bevægelser på rentemarkedet, sammenholdt med Nationalbankens seneste renteforhøjelse den 9. september 2022 på 0,75 % og ECBs renteforhøjelse d. 27. oktober 2022 betyder, at udlånsrenten fortsat er stigende. Vi hæver derfor udlånsrenten den 1. januar 2023 med minimum 0,75 % på udvalgte udlånsprodukter samt de generelle renter (overtræk m.v.).

Privatkunder modtager individuel varsling af renteændringen på deres udlån. Øvrige rentesatser vil fremgå af prislisten hér på hjemmesiden.

For indlån hæves renten for børneopsparinger, børnebørnsopsparinger og pensioner til 0,5%, ligeledes pr. 1. januar 2023.

De negative renter er fortid – for denne gang. Sparekassen regulerer rentesatsen for erhverv- og foreningskonti pr. 1/10-2022, så indlånsrenten bliver 0,00%.