Danmarks Nationalbank har hævet indskudsbevisrenten fra -0,75% til -0,6%. Stadil Sparekasses erhvervskunder har siden 1/11-2019 betalt negative renter på indlån. Vi vælger selvfølgelig at følge Nationalbanken og hæver renten pr. 23/3-2020 til -0,6%.

Privatkunder betaler ikke negative renter af indestående i Stadil Sparekasse.

Sparekassen vælger at fastholde den indkaldte afholdelse af repræsentantskabsmøde.

Det afholdes som annonceret i dagspressen og ved separat indkaldelse.

Ændringer kan forekomme – dette vil i så fald blive kommunikeret direkte til repræsentantskabet.

Kære kunder og samarbejdspartnere

Sparekassen vælger at følge sundhedsmyndighedernes anvisninger om, at udvise forsigtighed og rettidig omhu.

Vi henstiller derfor til, at al henvendelse til sparekassen foretages via mail og telefon – vores dør vil være låst.

Indlevering af kontanter kan foretages efter aftale.

 

Lille sparekasse i 150 år

 

’Stadil Sparekasse’ står der med grønne bogstaver uden for det lille kontor lige ved Stadils midtby, som man vel med rette kan betegne det centrale kryds i landsbyen, hvor vejene til Tim, Vedersø og Vesterhavet mødes. Ved siden af den grønne skrift ses også sparekassens logo; et stort egetræ med en imponerende tyk stamme, en stor, frodig krone og ikke mindst et synligt rodnet.

“Et egetræ er jo kendt for at kunne blive mange hundrede år gammelt, og vi håber bestemt at leve ligeså længe i sparekassen”, siger direktør Janus Vestergaard.
Dermed er den optimistiske tone slået an for at gøre status her efter de første halvandet hundrede af årene. Og det er der god grund til. For det går faktisk ikke så ringe endda. Efter sparekassens offentliggørelse af et flot halvårsregnskab for 2019 kom det lille pengeinstitut i landspressen, da det finansielle medie FinansWatch skrev en længere artikel med overskriften: ’Lillebitte sparekasse leverer vækstprocenter andre drømmer om’.
Kunderne strømmer til sparekassen, der oplever stor opbakning og engagement lokalt.

“Vores største styrke er nok nærhed og lokalkendskabet til kunderne”, siger formand for sparekassebestyrelsen Jørgen Thesbjerg, som en del af forklaringen på, at sparekassen, der både er et af landets ældste og mindste, stadig står distancen i en tid, hvor antallet af pengeinstitutter rasler ned.
I 2008 havde Danmark 150 pengeinstitutter, sidste år var der blot 65 tilbage, og heriblandt altså Stadil Sparekasse.

Men ikke alt er guld og grønne egetræer, for selvom driften af sparekassen befinder sig i en ønskesituation, så skrues bissen på i finansbranchen. De nye myndighedskrav, der skal dæmme op for hvidvask og forhindre nye finanskriser, er både en dyr og tung omgang, når man er lille.

 

 

Overskuddet bruges lokalt

De danske sparekasser kan ses som et barn af andelsbevægelsens principper. Sparekasserne skulle ikke tjene penge, men gavne almennyttigt, og de skulle give almindelige småsparere adgang til en bankkonto. Det er også disse rødder, egetræet hos Stadil Sparekasse, har plantet solidt i den vestjyske muld. Stadil Sogns Spare- og Laanekasse så dagens lys 7. februar 1870, og i vedtægternes §2 står der: “Kassens Bestemmelse skal være at give Sognets Beboere og Tyende let Adgang til at opspare Smaasummer (fra 16 Skilling), saavelsom til at erholde mindre Laan paa kortede Tid. (…)”.

Sparekassen blev oprettet som en indskydersparekasse, hvilket vil sige, at den ikke udsteder garantbeviser, hvor garanterne forventes at få et overskud. Der er heller ikke aktionærer eller andre, der kan gøre krav på sparekassens penge, som hos de sparekasser, der gennem tiden blevet omlagt til såkaldte andelskasser.
“Det er en ret gammeldags model, men den er fri for særinteresser fra forskellige, der skal tjene penge på vores drift, så vi holder fast i den. Vi er ikke sat i verden for at tjene penge, vi er sat i verden for at gavne lokalt, og derfor skal vores overskud også ud og arbejde i lokalområdet”, siger direktør Janus Vestergaard om principperne for sparekassen.
Således er det altså ikke garanter og aktionærer, der går glade fra sparekassekontoret, men børn i den lokale friskole, der kan glæde sig over lokaler købt med et tilskud på 200.000 kroner fra sparekassen. Det er brugere af den lokale idrætsforening, byens badminton- og gymnastikhold og stadion, der kan glæde sig over sponsorater tillige med en lokal delebilsordning, busserne på skole og plejehjem samt den lokale fredagsbar.

 

To vellykkede overtagelser

De første 122 år af sin tilværelse havde Stadil Sparekasse til huse hos de skiftende direktører. Det var hjemme ved køkkenbordet hos dem, man skulle gå hen, når sparekassebogen skulle opdateres. Men siden 1992 har sparekassen haft fast kontor midt i Stadil ved siden af maskinstationen, og på omkring samme tidspunkt gik man over til edb.

I 2007 fusionerede man med Hover Sparekasse, der lukkede, og man sikrede her, at de cirka 1350 kunder fortsat havde en sikker sparekassekonto, men nu i Stadil.

I 2017 rakte Stadil Sparekasse endnu engang hånden ud til en kollega. Fjaltring Sparekasse stod til lukning, hvilket er en dyr og besværlig affære, når driften stadig kører. I stedet blev kunderne tilbudt konti i Stadil Sparekasse, og Fjaltring Sparekasse kunne derfor omsider meddele Finanstilsynet, at der nu ikke var flere kunder, hvilket sparede en dyr udredning væk, som det ellers ville have krævet, havde der stadig været aktive kunder. I stedet kunne det sidste overskud fra Fjaltring Sparekasse gå til lokalsamfundet.
Stadil Sparekasse har bibeholdt den sædvanlige åbningsdag i Fjaltring og også ansat samme medarbejder, så forholdene for den enkelte kunde ikke ændrer sig drastisk.

 

Lokal bestyrelse med københavnerdirektør
I perioden op til og omkring 2015 sker der for alvor et skifte i den lille sparekasse. I løbet af en forholdsvis kort periode får den en helt ny bestyrelse. Bestyrelsen ser nye tider forude for sparekassedriften og beslutter at gøre nye tiltag for at imødekomme dem. Til at føre det nye ud i livet ansætter man i august 2015 en ny direktør, der overrasker på flere punkter: Han er ikke fra banksektoren, og han er slet ikke fra Stadil!
Den dengang 38-årige Janus Vestergaard var revisoruddannet med HD i regnskab og cand. merc. aud., og så var han københavner. Hans hustru, Mathilde, var dog fra Spjald, og familien med fire drenge drømte om en ny dagligdag på landet. De slog sig derfor ned i Stadil, hvor Janus Vestergaard senere fik direktørjobbet, og det har familien ikke fortrudt. Godt nok er de flyttet igen, men blot til en anden ejendom i området.
Helt derude hvor naboerne mod vest taler engelsk, som bestyrelsesformand Jørgen Thesbjerg udtrykker det. Han bor selv ved siden af, og hans stamtræ er plantet i Stadil i flere generationer tilbage. De fleste har selvfølgelig også været kunder i sparekassen gennem tiden. Men ellers er han beskeden omkring i sin baggrund som bestyrelsesformand, som han har bestredet i to år. Han er dog glad for posten og for sin bestyrelse, der er godt sammensat.
“Vi har altid haft den holdning, at vi vil have damer ind. Det har ikke været lige populært gennem alle år tilbage i tiden, men det har bestyrelserne holdt fast i, og vi har igen to ud af seks medlemmer, der er kvinder. Derudover er vi en blandet landhandel i forhold til baggrund og uddannelse, og det giver en rigtig god dynamik”, siger Jørgen Thesbjerg, der til daglig er kyllingeproducent og bor sammen med sin kone. Parret har to voksne sønner.

 

At tale med Finanstilsynet

Direktøren er også godt tilfreds med samarbejdet med bestyrelsen.

“Det har været en stor fordel med de lokale kræfter bag sig, og en dejlig oplevelse at komme som ny direktør og få opbakning til nye ideer”, siger Janus Vestergaard og fortæller videre om det gode samarbejde, om satsninger, om resultater og om dagligdagen i sparekassen.
Han virker glad for hvert eneste spørgsmål til sparekassens drift og fortæller gerne mere og uddyber om tal, detaljer, regler, udfordringer. Midt i talestrømmen om det gode samarbejde bryder formand Jørgen Thesbjerg stille ind:
“Ja, som man kan høre, har han altså et utroligt godt snakketøj, og det er en stor fordel. Vi andre er nok nøj wel westjysk“, siger han med sin umiskendelige dialekt og smiler, men tilføjer så lidt mere i alvor:

“Janus kan tale med Finanstilsynet, både i deres sprog med fagtermer og så på københavnsk, og det hjælper os, tror jeg faktisk”, siger han.

Og netop at tale med Finanstilsynet har der været god brug for. Finanstilsynet fører nøje tilsyn med pengeinstitutterne og har rettet et par henvendelser til sparekassen for tid tilbage.

“Jeg tager det som rigtig god sparing. Vi har haft en god dialog, og så har vi i sparekassen altid gjort det, vi sagde, vi ville gøre”, siger Janus Vestergaard, der derfor oplever en god kontakt.
Netop i dette efterår har der været brug for den igen. Ved halvårsregnskabet lå sparekassens udlån nemlig på 61 mio, og det er en vækst i udlån på 24,8 procent. Man må maksimalt have en vækst i udlån på 20 procent.
“Jeg oplever, at Finanstilsynet har tillid til os efter de gode processer, vi har haft, og  de godt kan se, at tallet ikke dækker over så store beløb, og derudover vil vi ved udgangen af året have haft en samlet udlånsvækst på 7-10 procent, hvilket er fint”, siger direktøren.

 

Stadig småsparernes kasse

Den nye direktør tog sammen med bestyrelsen hul på at reformere driften af sparekassen. Første milepæl var investeringen i nyt IT-system, så sparekassen nu har egen netbank, hvor kunderne ikke længere skal gå til direktørens køkkenbord som i tidligere tider med deres sparekassebog, men kan ordne alle sparekasseanliggender hjemme ved deres eget. Det var i 2016, og det var en bekostelig affære, men en god investering, der holder udgifter til personale nede og kundetilfredsheden oppe.
“Da vi ansatte Janus som ny direktør, var sparekassens drift ret passiv. Man tjente kun penge på lidt aktier og obligationer. Vi har i stedet set på, hvad det er for nogle produkter, vi kan tilbyde kunderne. Vi har ikke en helt masse på hylden, men vi kan nogle få ting, som vi er rigtig gode til, og dem har vi udviklet på”, forklarer Jørgen Thesbjerg.

Helt konkret er det særligt på boligmarkedet, sparekassen har sin hovedpost.

“Hos os kan man låne til huse, der koster under de 500.000. Vi bliver ikke skræmt af en realkredit, der kun er på 400.000 og ikke fire millioner. Vi er en del af TotalKredit-samarbejdet og formidler Danmarks billigste reallån”, siger Janus Vestergaard om et af de nye tiltag.
Flere nye tiltag tæller blandt andet et grønt energilån, hvor man med en meget fordelagtig rente kan låne til at bygge en ny energivenlig bolig eller renovere sin gamle. Man kan også få et fordelagtigt grønt billån, hvis man køber en meget energieffektiv bil eller en el-bil.

 

Det bliver i det lokale

Det giver god mening som lokal sparekasse at satse netop på posten med boliglån, forklarer Janus Vestergaard:

“Det gavner hele lokalområdet, hver gang der bliver solgt et hus, eller et hus sættes i stand. Det opgraderer hele området, og vi undgår såkaldte Låsby Svendsen-ejendomme. Boligkøberne hyrer gerne de lokale håndværkere, og sådan holdes alt i gang. Og er der et overskud her i sparekassen, går det jo også tilbage til lokale formål, der gavner alle i området”, siger direktøren om win-win-situationen.

Det er også en vigtig politik, at alle er velkomne i sparekassen, bare de bor lokalt nok.
Der bliver afvist en del kundehenvendelser, der kommer for langt væk fra, men bor kunderne først i området, er det i princippet lige meget, hvor de kommer fra.
“Vi har mange fra Østeuropa på egnen. De er i sin tid kommet som medhjælpere i landbruget, men er endt med gerne at ville blive her og har fået arbejde andre steder. Men det kan faktisk være svært at få et lån, hvis man ikke lige hedder Hansen eller Jensen. Den slags skeler vi ikke til. Vi kender alle vores kunder. Vi ser det som et stort plus for lokalsamfundet, at der kommer nogen, der vil bo og arbejde her, og som måske endda har børn. Vi oplever generelt, at alle hurtigt falder til som en del af samfundet”, siger Jørgen Thesbjerg.

 

En positiv jubilæumshistorie

Alt i alt er det en tilfreds Janus Vestergaard, der kan se tilbage på sine egne beskedne fire år på posten som direktør i Stadil Sparekasse.
“Læringskurven har været stejl. Jeg blev spurgt, da jeg tiltrådte, om jeg troede på det, og jeg sagde klart ja. Det er rart at se, at alle de ting, man satsede på og udviklede, gav pote”.
Han er også glad for, at det netop blev i Stadil, han skulle slå sine folder.
“Det er et rigtig dejligt område og meget aktivt. Som tilflytter var det første, jeg lagde mærke til, en enorm arbejdsomhed. Her er en beskæftigelse på næsten 100 procent. Mange har to job, de hjælper måske til på maskinstationen eller i landbruget, og ellers er de aktive i foreningslivet. Og det er da dejligt, at en sparekasse kan være med til at støtte op sådan et sted”, fortæller han.

Lokalbefolkningen støtter til gengæld op om sparekassen, så alt i alt er det en positiv jubilæumshistorie, der kan skrives over de seneste 150 års sparekassedrift. Det er en god, solid stamme, der bærer den smukke trækrone i sparekassens logo. Alligevel er det med noget bekymring, man ser ud i fremtiden. Finanskrise og hvidvaskskandaler har fået myndighederne til at stramme kravene og reglerne.
“Administrationsbyrden!”, siger Jørgen Thesbjerg: “Det bliver helt sikkert en kæmpe udfordring”.

“Vi er en meget lille sparekasse, vores årsrapport er nu på 50 sider. 50 sider! Bliver man klogere af det”, spørger Janus Vestergaard retorisk.

 

Små sparekasser – store udfordringer
Det bliver mere og mere komplekst at drive pengeinstitut. Det gør det sværere at rekruttere det rigtige personale, og det er noget, sparekassen vil arbejde aktivt med fremover, for eksempel ved at selv uddanne personale og rekruttere medarbejdere med akademisk baggrund.

Der skal derudover bruges penge på bestyrelsesmedlemmernes grundige uddannelse ud i love og drift.
Endnu en hovedpine er de negative renter. Sparekassen havde indtil for nylig en konto i Danmarks Nationalbank, en såkaldt foliekonto, hvor der måtte stå 50 millioner rentefrit. Med et snuptag blev denne ændring ordnet, så nu måtte man kun have 10 millioner til nul procent. Det gav sparekassen en regning for de negative renter på 300.000 kroner, hvilket er meget set i forhold til et overskud på 1,2 millioner før skat i første halvår.
Janus Vestergaard forstår godt behovet for regler og for at undgå nye skandaler og kriser, men han savner forståelse den anden vej.

“Vi er i en meget anderledes situation end bankerne. Småjusteringer betyder ikke noget for dem, men det betyder alverden for os. Vi har et helt andet formål end bankerne, og vi er også lokale. Der findes ikke mange kunder, som ikke lige har været her forbi kontoret til en kop kaffe. Vi kender vores kunder. Derudover savner jeg føling med, at der findes mange små sparekasser, som sikrer sammenhængskraften lokalt og sikrer de små samfund. Men den slags risikerer man at dræbe med alle de nye tiltag”, siger Janus Vestergaard, der har inviteret den nye erhvervsminister på besøg for at drøfte sagen.

Sparekassen har i hvert fald alle intentioner om at kæmpe for at fortsætte.

“Vi behøver skam ikke blive store. Kan vi lave et årligt overskud på omkring de to millioner, så kan ingen forlange mere. Men vores overordnede mål er, at vi vil være selvstændige, og vi vil være lokale”, siger Janus Vestergaard.

Trods de store udfordringer der venter forude, skal de første 150 års gode historie fejres. Dog beskedent. Overskuddet skal jo ikke soldes væk, som de siger, det skal ud til de lokale. Men en pølse og en fadøl i Stadil Gamle Mejeri den 7. februar, kl. 15-17, vil der dog blive til.

Tekst og foto: Kamilla Husted Bendtsen og Henrik Vinther Krogh, Magasinet Vestkysten.

 

(Faktabokse:)

 

Stadil Sparekasse

Den 7. februar 2020 kan Stadil Sparekasse fejre 150 års jubilæum.

 

Sparekassen hører til blandt landets ældste og også mindste; målt på personale. Der er en fuldtidsansat direktør i sparekassen, og herudover tre ansatte på deltid eller timeløn.

 

Sparekassens kunder er stort set udelukkende fra lokalområdet; fra Thyborøn til Nymindegab og tæller primært privatkunder og små erhvervsdrivende. Ingen landbrug.

 

 

Janus Vestergaard

Direktør for Stadil Sparekasse siden august 2015. Oprindeligt fra København, gift med Mathilde, og sammen har parret fire drenge.

 

Han er uddannet revisor med HD i regnskab og cand.merc.aud. Har tidligere arbejdet for revisionsfirmaerne Ernst &Young og PWC og har også været selvstændig revisor.

 

I sin fritid dyrker Janus Vestergaard løb og bjergbestigning.

Sparekassen har personale på arbejde mandag d. 23., fredag d. 27. og mandag d. 30. december i år.

Vi svarer de pågældende dage på telefon og mail samt i netbanken.

Vi opfordrer til at man er ekstra opmærksom på betalingsfrister, f.eks. for pensionsindbetalinger m.v.

I det nye år er vi tilbage igen torsdag d. 2. januar 2020.

Vi ønsker alle kunder en dejlig og fredelig jul, samt et godt nytår!